Coaching

HR Partner - Stress Coach - Life Coach - Networker - Sproghjælper

SIDEN ER STADIG UNDER OPDATERING !!!

Coaching

-det handler om at stille de rigtige spørgsmål...

 

Coaching er for dig, som er klar til at gøre noget andet end det, du har gjort indtil nu, for at få nogle andre resultater, en dem, du har opnået indtil nu.

 

 

 

 

 

Berit fortæller...

 

 I forbindelse med mit arbejde startede jeg et coachingforløb hos Bente Schmidt. Et coaching-forløb som endte med, at jeg nu skal til England for at begynde overbygningen på min logistik-uddannelse.

Når man starter et coachingforløb handler det om at turde være ærlig over for sig selv. Og derfor er det så unikt at sidde overfor en coach som Bente. Som mennesker har vi alle vores overbevisninger om, hvad vi kan og ikke kan i denne verden, og da en coach ikke er personligt involveret i dit liv, betyder det at denne kan spørge indtil nogle synspunkter, som man på det tidspunkt ikke anede man levede så stringent efter.

 

Mit mål igennem coachingen var at blive afklaret omkring, hvad der skulle ske ved den skillevej, som jeg var nået frem til. Som Alice i eventyrland håbede jeg nok inderst inde på at møde kaninen, som kunne vise mig vejen frem. Men når man sidder der i stolen gælder det om at føle efter, hvad der er rigtigt for én selv og så svare med de svar, der kommer direkte fra hjertet. Her er der ingen rigtige og forkerte svar. Men dine svar kan have en begrænsende effekt på det liv du vælger at leve – også hvis du vælger ”ikke at turde” lytte til dine inderste ønsker og drømme.

 

Jeg har aldrig været bange for at stå på egne ben i livet eller udfordre mig selv igennem faldskærmsudspring og firewalking, men når det gælder drømmene i livet, så har jeg nok altid været tilbageholdende. Så har jeg levet efter den indre kritiker, som altid har været hurtig til at give sit besyv med såsom ”det kan du(læs jeg) da ikke”.

Igennem coachingen har Bente formået at rykke ved denne kritiker igennem spørgsmål som hvorfor/hvorfor ikke. Som da jeg fortalte hende om min drøm om at blive logistikkonsulent om ti år, og det førte vores samtale videre til en gammel drøm om at bo i England og læse overbygningen på min logistikuddannelse.

 

 

Her er forløbet kort:

Bente: Hvorfor rejser du så ikke?

Jeg: Jamen, det kan jeg da ikke!

Bente: Hvorfor ikke?

Jeg: Fordi folk kan dø, jeg kan miste min bolig samt kontakten til venner og familie!

Bente: Hvis du vælger ikke at rejse, er det så af hensyn til dig selv eller hensynet til dine venner og familie?

 

Dette coaching forløb  satte naturligt nok en masse tanker igang i mig. For hvem kan forhindre at folk dør, huset brænder ned og man mister kontakten til de vigtige mennesker i ens liv? ”Ingen” er svaret og det mest skræmmende er, at livet sker uanset om vi er parate eller ej. Så efter et åbenthus arrangement med forskellige internationale universiteter besluttede jeg endelig, at næste stop var England og overbygningen på min uddannelse. Jeg glæder mig super meget og er taknemmelig for, at Bente har hjulpet mig på vej til at turde springe ud i mit næste eventyr.

 

Jeg har været taknemmelig for at gå i dette coaching-forløb hos Bente og vil varmt anbefale hende. Hun er rigtig god til at spørge indtil ens mål og overbe-visninger på en nænsom og tillidsvækkende måde, hjælpe én med at holde fokus og retning, når tankerne accelererer fra 1 til 180 og endeligt hjælpe én med at sammenfatte de opdagelser, der dukker op undervejs. Coaching er en samtale, hvor du, hvis du tør, kan udvikle dig undervejs, som samtalen skrider frem. Spørgsmålet er blot, tør du se dig selv i øjnene og åbne op?

 

 

benteschmidt.com

Copyright © All Rights Reserved